Månedens hindbærsnitte er fra bageriet Det Rene Brød
På Kronprinsessegade 62 ligger et bageri som sælger økologiske speltsnitter med lyserød glasur. Jeg synes den sarte lyserøde farve er enormt tillokkende, og så passer den jo godt til sommer og solskin. Derfor blev denne speltsnitte juli måneds smagstest. Læs min vurdering her:
Vurdering: **** 4 stjerner (ud af 6)
Begrundelse: Snitten smagte rigtig godt og den anvendte speltmel gjorde tørkagen dejlig sprød. Derudover indeholdte tørkagedejen synlige vaniljekorn, hvilket jeg synes, var rigtig lækkert. Syltetøjet gjorde sig ikke syndeligt bemærket, men det gjorde den lyserøde glasur derimod. Det er en meget enkelt snitte, der er god at spise i sommervarmen evt. med et glas bobler eller rosevin til. Snitten koster 13 kr. hvilket også er en af årsagerne til de 4 stjerne. Det er nemlig en rigtig god pris for en god hindbærsnitte.
Det Rene Brød har bagerier på Østerbro, Frederiksberg, Nørrebro og i centrum. Næste gang du kører forbi en af bagerierne så tillad dig selv at stoppe op for at nyde en lyserød økologisk speltsnitte.
Her kan I se billeder fra mit besøg...
Klik ind på Det Rene Brøds hjemmeside her
Adresse: Konprinsessegade 62, 1306 København K
Tlf.: 33 93 73 64